Interview med Ole Vedfelt bragt i fagbladet ’Psykoterapeuten’ 2012

Et stort lager med kæmpe ressourcer

– I psykoterapi med ubevidst intelligens

Det ubevidste er et kæmpe lager, hvor informationer både sorteres og bearbejdes. Derfor indeholder det ubevidste også store ressourcer, fortæller Ole Vedfelt.

I 40 år har han arbejdet med det ubevidste, som han mener kan give os en meget større forståelse af os selv.

-Det ubevidste hjælper os med at kunne ting i vores hverdag, uden at vi behøver at tænke over det. Årsagen til det er, at vores bevidsthed kun kan rumme så uendeligt lidt, af det der skal til, for at man kan fungere og reagere i en helt almindelig hverdag. Vi registrerer, lagrer og sorterer hver dag utallige indtryk ved ubevidst sansning. Fx dannes over 90% af vores følelsesmæssige holdning til andre på baggrund af ubevidst læsning af kropssprog og stemmeklang. Vore fantasier og natlige drømme kan forstås som en ubevidst intelligens, der afprøver alternative løsningmodeller på vigtige livsspørgsmål. Et utal af ideer til små og store ting, kommer til os, når vi netop ikke anstrenger bevidstheden – altså gennem det kunstnere kalder inspiration. Intuitive oplevelser af, hvordan ting hænger sammen som helhed, eller fx fornemmelsen af ”atmosfæren” i en gruppe, kan ikke forklares ud fra, hvad vi oplever bevidst, men fungerer alligevel ubevidst. Også ved den langsigtede udvikling og modning af personligheden, gør den ubevidste intelligens et vigtigt forberedende arbejde. Der er kort sagt en intelligens i det ubevidste, som reagerer konstruktivt på ydre påvirkninger, og som er tager del i personlighedens langtidsplanlægning, fortæller Ole Vedfelt.

 Hvilke problemer kan det ubevidste forvolde os, hvis det forbliver ubevidst?

– Mange mennesker har eksistentielle problemer som hænger sammen med, at de ikke er på højde med deres egne ubevidste udviklingsmuligheder. De fungerer ikke optimalt i arbejds- og kærlighedsliv eller savner en højere mening med deres liv. Dette kan vise sig i symptomer som fx angst, stress, depression psykosomatiske symptomer. Bagved symptomerne ligger ofte dybere ubevidste forstyrrelser, siger Ole Vedfelt.

 “Du ved mere, end du tror.” Sådan lyder undertitlen på Ole Vedfelts bog Ubevidst Intelligens, som sammen med hans bog Bevidsthed, beskriver den teori, der ligger til grund for hans psykoterapeutiske arbejde.

Ole Vedfelt kalder sin metode for kybernetisk psykoterapi. Her opfattes personligheden som et meget komplekst informationsnetværk, der kan være i forskellige tilstande, og hvor disse forskellige tilstande har forskellige egenskaber, som vi har brug for. Teorien og metoden er udviklet på baggrund af uddannelse og praksiserfaring inden for de mest anerkendte psykoterapeutiske skoler.

 Hvordan arbejder du med ubevidst intelligens i psykoterapi?

– Jeg bruger oplevelsesorienterede metoder, der åbner til kreative kræfter i det ubevidste: Kropssansning, følelsesmæssig afstemning, male- og tegneterapi, psykodrama, drømmearbejde og forskellige meditationsformer. Den ubevidste intelligens er så at sige det ene ben i min terapi. Det andet ben er den bevidsthed, der møder og integrerer det ubevidste fx kognitive metoder, mindfulness, analytisk psykologi og psykoanalytisk forståelse, som kan strukturere det ubevidste materiale, der kommer frem. Til dette hører også metoder til anerkendende kommunikation og samtaleterapi om hverdagens glæder og genvordigheder fra gang til gang.

Det mest grundlæggende i mit arbejde er at få klienterne til at føle sig mødt og rummet, og at der opbygges et tillidsfuldt forhold mellem mig og klienten. Netop fordi vores indre informationsnetværk er så komplekst, og fordi alle mennesker er forskellige, bruger jeg en bred vifte af terapeutiske redskaber, som kan afpasses og sammensættes efter den enkeltes behov og muligheder.

I den umiddelbare kontakt med klienten er kendskab til kropssprog og måden, vi kropsligt fornemmer vore egne og andres følelser på, vigtig. Menneskehjernen fungerer på den måde, at vi registrerer andres følelser langt hurtigere i vores krop, end vi kan nå at gøre os det bevidst. Men vi kan lære at mærke de følelser, andre vækker i vores krop, og vi kan også mere bevidst iagttage deres kropssprog. På den måde kan vi udvikle evnen til at møde klienten ikke blot på et intellektuelt niveau men også på en empatisk måde. Jo bedre det lykkes,  jo mere føler klienten sig virkelig set, hørt og forstået.

At lære dette er i sig selv er en lang og aldrig afsluttet proces. Det er ikke bare en teknik. Et virkeligt møde med klienten kræver, at terapeuten lærer at forstå klientens ytringer i en større helhed.

De problemer, som mennesker kommer i terapi med, er altid på en eller anden måde forbundet med deres livshistorie. Selv ved arbejdsrelateret stress eller akutte traumer kan det efter en første symptombehandling være værdifuldt at se på baggrunden for den måde, hvorpå personen reagerer på belastningen.

Når vi skal orientere os i verden og i forhold til andre mennesker, bruger vi ubevidste modeller, som er blevet indlært i barndommen i kontakt med vores omsorgspersoner. De modeller og forestillinger tager vi med os til voksenlivet, så vi har en tendens til at iscenesætte vores liv, som en kopi af ikke blot barndommens gode sider, men også de mere konfliktfyldte. Det betyder, at vi ubevidst kan være tiltrukket af mennesker og omgivelser, som ikke er optimale partnere for os – og hvis de er, kan vi måske ikke se det, fordi vi oplever verden ud fra de gamle modeller. Vores parforhold bruger ofte mere eller mindre forælderen af det modsatte køn som model – på godt og ondt, og det gør det svært at se partneren, som han eller hun virkelig er. Vi kan også på grund af omsorgssvigt eller stressende påvirkninger i barndommen være mere eller mindre modstandsdygtige i forhold til at udvikle de symptomer, jeg har omtalt, mens modsat positive kontakter i barndommen giver større robusthed og mindre sårbarhed overfor livets belastninger.

Selvom vores trang til oprør mod begrænsninger og vores glæde ved egne talenter og livsmuligheder er blevet undertrykt i barndommen, kan det stadig komme til udtryk på ubevidste måder: altså i kropssprog, følelsesmæssige reaktioner, drømme og fantasier, fastlåste tankemønstre og ubehagelige symptomer samt i måden, vi relaterer os til andre og verden på. Disse reaktioner og symptomer kan umiddelbart se ud som forstyrrelser, der skal fjernes. Men har man redskaber til at lade kroppen, følelserne og de indre billeder udtrykke sig, kan de vise sig at være intelligent information om livsmuligheder og ressourcer, som skal udfoldes, hvis symptomerne skal slippe helt.

Terapien handler dog ikke kun om opløsning af fortidens frustrationer. Mange problemer opstår på grund af vanskeligheder ved at ændre indstilling svarende til de voksne livsfasers forskellige krav og opgaver, fx pubertet, partnerskab, arbejdsliv, familieliv, karriereudvikling og kald, midtvejskrise, senere spirituel udvikling osv.

Men i alle disse faser yder den ubevidste intelligens et indre konstruktivt pres, som samtidig også rummer vejledning , hvis man forstår og imødekommer de indre signaler.

Hvad kan vi få ud af arbejdet med den ubevidste intelligens?

Når man arbejder med ubevidst intelligens bliver man bedre til at mærke, hvad man virkelig føler, og man kommer i kontakt med udviklingsmuligheder, man ikke var klar over, man havde cheap cialis pills. Via læreprocessen med at mærke egne følelser og empati for andre udvikler man en større relationskompetence. Dette – eventuelt i forbindelse med mindfulness og meditation – giver dybde og nærvær i kommunikation med andre. Bruger man drømmene, bliver de som en ven, der nat efter nat kommer med råd og vejledning. Det overordnede arbejde med den personlige udvikling giver mening i tilværelsen og evne til at tage aldersspecifikke opgaver på sig, som er af værdi for fællesskabet. Mange af de ubehagelige symptomer, man kom i terapi med letter i denne proces og erstattes af oplevelse af mening og flow i tilværelsen, svarer Ole Vedfelt.

 Hvad skal terapeuten kunne?

– De færdigheder og metoder, jeg har nævnt, indgår i Vedfelt Instituttets kvalitetssikrede psykoterapeutuddannelse og kurser. De studerende skal kende metodernes teoretiske videnskabelige baggrund med tilhørende personlighedsteori, udviklingsteori og kendskab til diagnoser og have trænet dem i praksis og under supervision. Videre lægger jeg meget vægt på terapeutens egen personlige udvikling og selverfaring med metoderne. Den faglig ajourføring og selvarbejdet bør forsætte, så længe terapeuten er fagligt aktiv, siger Ole Vedfelt

 Hvordan er danskernes forhold til deres ubevidste intelligens?

– Jeg synes danskerne i almindelighed er blevet mere åbne over for ubevidst intelligens i dens forskellige former. Der er dog også en tendens, som hænger sammen med forbrugersamfundets tidsånd, til at søge hurtige løsninger på psykiske problemer efter enkle og meget målrettede koncepter. Selvom det i nogle tilfælde fungerer udmærket, kan det i andre tilfælde vise sig at være kortsigtet og ineffektivt i forhold til en mere mangefacetteret tilgang og understøttende holdning til, hvad den enkelte rummer af ubevidst viden, slutter Ole Vedfelt.