for uddannede psykoterapeuter fra Vedfelt Instituttet
Dette kursus tilbyder en levende og praksisnær opfriskning af centrale teorier og metoder fra uddannelsen på Vedfelt Instituttet. Gennem øvelser, refleksion og fælles faglig fordybelse genaktiveres både kropslig, følelsesmæssig og teoretisk viden med fokus på anvendelse i klinisk praksis. Vi følger op på udviklinger i den kybernetiske psykologi og relationen til andre retninger i tiden.
Kurset henvender sig til dig, der ønsker at styrke dit faglige fundament, skærpe den metodiske bevidsthed og genfinde forbindelsen mellem teori, metode og terapeutisk nærvær. Vi fokuserer på det kontemplative/meditative, som et frugtbart fundament i det daglige arbejde.
Kurset danner også ramme om at inspirere det faglige fællesskab.
Der serveres et let måltid undervejs.