Drømmegruppe, torsdag

På kurset arbejder vi med drøm, krop og meditation og inddrager de alkymistiske symbolers betydning i sammenhæng med drømmenes kerneegenskaber.

Kurset henvender sig til personer, der ønsker at arbejde med sig selv og integrere dette arbejde i en livspraksis. I kursusforløbet arbejder vi med, hvordan dine drømme og meditationer skaber en kontakt til dine essentielle livsmål, og hvordan du bevarer kontakten til dig selv, og din retning i en moderne mangfoldig hverdag.

Metoden er udviklet gennem Lene og Ole Vedfelts mangeårige erfaring med grupper og egenterapi, meditation og selvudvikling. Vi mener, at mennesker er komplekse væsener med individuelle behov og udviklingsmuligheder, som kan fremelskes i en fælles opdagelsesproces.

Kurset er oplevelsesorienteret. Det tager udgangspunkt i dit eget personlige materiale og giver samtidig konkrete redskaber til at arbejde med dig selv og dit forhold til omverden på forskellige niveauer. Det er en mesterlære som menneske.

Teorierne bag metoderne er velbeskrevet og videnskabeligt begrundet i Ole Vedfelts bøger og artikler og nu også af psykoterapeuter, der er uddannede fra Vedfelt Instituttet. De integrerer de vigtigste aspekter af psykodynamiske metoder, Jungs analytiske psykologi, ressourceorienteret kropspsykoterapi, gestaltterapi og psykodrama og inddrager mindfulness og selvudviklings meditationer, bl.a. inspireret af Bob Moores og A. H. Almaas’ metoder. Dette er integreret i en system- og informationsteoretisk ramme under betegnelsen kybernetisk psykologi- og psykoterapi.

Kurset, som er på 80 timer, består i en kombination af teori, egen terapi og supervision i gruppe.

Kurset starter i 2025, og forløber over 1½ år, hvor vi mødes 10 torsdage.

Der er en forventning om at deltagerne hjælper med klargøring af rummene efter kurset – det tager ca. 10 min.

Information

Dato:

23. oktober 2025
11. december 2025
26. februar 2026
19. marts 2026
21. maj 2026
18. juni 2026
3. september 2026
8. oktober 2026
26. november 2026
17. december 2026

Tidspunkt:

kl. 09.00-16.00

Underviser:
Lene Vedfelt
Lokation:
Gribskovvænget 29, Gadevang, 3400 Hillerød
Pris og betaling:

Pris for hele kurset:  Kr. 13.000,-

Tilmeldingsrate: Kr. 2.000,00
1. rate før start: kr. 6.000,00
2. rate midtvejs: kr. 5.000,00

Der sendes faktura efter tilmelding.
Tilmelding er først gældende ved betaling af tilmeldingsraten.

Ansøgning/tilmelding:

Holdet er fyldt. 

Send en mail til mh.vedfelt@gmail.com og du kan komme på interesseliste til fremtidige drømmegrupper.

Modtag vores nyhedsbrev