Krop, drømme og fordybelse / Jylland / med Torben Hansen

Kurset inspirerer til bevidstgørelse af kropslige, energetiske, psykologiske og eksistentielle dimensioner. Og lige så vigtigt – sammenhænge herfra til det levede liv.

Vi vil arbejde med fordybelse der befordrer integration af personsystemets forskellige niveauer. Det er en proces, der potentielt bevæger sig i retning af balance og helhed.

Kurset forløber i en vekslen mellem stillesiddende meditative øvelser, dybdeafspænding og bevægelse i form af dans, enkle yoga- og qi gong øvelser.

Også drømmearbejde vil indgå på kurset. Via drømmene peger en ubevidst intelligens i vores indre, igen og igen, i retning af ubrugte ressourcer og oversete problemområder. Et galleri af indre billeder og symboler med tilhørende stemninger, holdninger og følelser informerer løbende vores hverdagsbevidsthed.
Drømmene præsenterer os for indre psykiske landskaber ofte i symbolske form, men til tider også meget direkte og konkret. Landskaber som vi kan have gavn og glæde af at afkode.

Du deltager lige godt på kurset om du husker mange eller ingen drømme.

Baggrunden for kurset er Vækstcenterpædagogikken hvor bl.a. pentagrammet vil indgå som inspiration. Det er en samling praktiske og anvendelige metoder som repræsenterer fem veje til fordybelse i retning af integration, balance og helhed. Kurset trækker også på inspiration fra den kybernetiske psykologi, hvor bevidsthed og ubevidsthed ses som et hensigtsmæssigt og komplekst netværk med mange niveauer. De overordnede psykiske niveauer er skjult under den normale og jo ofte travle hverdagsbevidstheds overflade. Metoderne fra den kybernetisk psykologi anviser veje til at kontakte den ubevidste intelligens og dermed muligheden for at lade sig berige heraf.

Kurset er for alle med interesse i personlig udvikling, indre øvelser og sammenhængeherfra til det levede liv.

Underviser: Torben Hansen.

Kurset afholdes 25. – 27. november 2022

Tilmelding klik her.

Modtag vores nyhedsbrev