Dynamisk selvudvikling, drømme og indre fordybelse
Selvudvikling, drømmearbejde og nærværstræning væves sammen i en gensidig befrugtning, der folder sig ud i personlighedens indre og ydre virkelighed.
Med bevidst årvågenhed kan det blive klart hvor komplekser og besværligheder i sindets dybdestrukturer trænger til at blive bevæget. Dybdestrukturerne forstås her som de psykologiske og eksistentielle lag, vi alle indeholder.
Erkendt, rummet og bearbejdet kan disse komplekser og besværligheder frigøre energi, der kan vise sig at blive adgangsbilletter til personlig modning og befordrende for indre fordybelse og ydre aktivitet.
Vi oplever ofte sindets indhold som forstyrrende i livet og i særdeleshed når vi praktiserer indre øvelser. Men accept af tanker, kroppens signaler, følelser og kreative impulser er afgørende for at befordre fordybelse og for velbefindende generelt.
Drømme er impulser fra den evige kreativitet, som tilflyder os. De kan betragtes som et udtryk fra en ubevidst intelligens, der sammen med krop, følelser, indre billeder og fantasier peger på fortidens uløste problemstillinger, her-og-nu udfordringer, og ikke mindst peger de på fremtidige udviklingsmuligheder.
Vi inviterer til et dynamisk kursus som veksler mellem stillesiddende indre øvelser, drømmearbejde og bevægelse. For at befordre jordforbindelse, kontakt til og strømning i kroppen integreres enkle qi gong øvelser og dans.
Udover Vækstcenterets metodiske grundlag er udgangspunktet for kurset den kybernetiske psykologi, som beskrevet i Ole Vedfelts bøger og artikler.
Kurset er for alle med interesse i personlig udvikling, indre øvelse og sammenhænge herfra til det levede liv. Du behøver ikke kunne huske drømme for at deltage. Holdningen er ressourceorienteret og kursusformen er nænsom.
Underviser: Torben Hansen
Datoer: 28. – 30. maj 2021
Sted: Nørre Snede, Jylland
Tilmelding: Via www.vaekstcenteret.dk
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.