Drømme, alkymi og de 10 kerneegenskaber / Onsdage – Med Lene Vedfelt

V. Lene Vedfelt

Indhold

På kurset arbejder vi med drøm, krop og meditation og inddrager de alkymistiske symbolers betydning i sammenhæng med drømmenes kerneegenskaber. Kurset henvender sig til personer, der ønsker at arbejde med sig selv og integrere dette arbejde i en livspraksis.

I kursusforløbet arbejder vi med, hvordan dine drømme og meditationer skaber en kontakt til dine essentielle livsmål, og hvordan du bevarer kontakten til dig selv, og din retning i en moderne mangfoldig hverdag. Metoden er udviklet gennem Lene og Ole Vedfelts mangeårige erfaring med grupper og egenterapi, meditation og selvudvikling.
Vi mener, at mennesker er komplekse væsener med individuelle behov og udviklingsmuligheder, som kan fremelskes i en fælles opdagelsesproces.
Kurset er oplevelsesorienteret. Det tager udgangspunkt i dit eget personlige materiale og giver samtidig konkrete redskaber til at arbejde med dig selv og dit forhold til omverden på forskellige niveauer. Det er en mesterlære som menneske. Teorierne bag metoderne er velbeskrevet og videnskabeligt begrundet i Ole Vedfelts bøger og artikler og nu også af psykoterapeuter, der er uddannede fra Vedfelt Instituttet. De integrerer de vigtigste aspekter af psykodynamiske metoder, Jungs analytiske psykologi, ressourceorienteret kropspsykoterapi, gestaltterapi og psykodrama og inddrager mindfulness og selvudviklings meditationer, bl.a. inspireret af Bob Moores og A. H. Almaas’ metoder. Dette er integreret i en system- og informationsteoretisk ramme under betegnelsen kybernetisk psykologi- og psykoterapi.
Kurset, som er på 80 timer, består i en kombination af teori, egen terapi og supervision i gruppe.
Kurset starter i 2024, og forløber over 1½ år, hvor vi mødes 10 onsdage.

Der er fælles oprydning.

HVORNÅR?

10 onsdage kl. 09.00-16.00
2024:
28. februar
20. marts
22. maj
2. juni
2. oktober

2025:  
26. februar
19. marts
9. april
21. maj
18. juni

 

PRIS

Depositum: Kr. 1.500,00 betales ved tilmelding
1. rate: kr. 6.000,00 senest d. 19.02.2024
2. rate: kr. 4.500,00 senest d.06.01.2025
Pris for hele kurset:  Kr. 12.000,-

TILMELDING KLIK HER

Modtag vores nyhedsbrev