1-årigt grundforløb 2023 med Lene & Ole Vedfelt

Dette grundforløb kan stå alene som faglig og personlig udvikling, og udgør også første år af vores 4-årige uddannelse.

med Lene & Ole Vedfelt

Har du lyst til, at komme videre i din personlige udvikling og lære dine egne skjulte udviklingsmuligheder at kende? Ønsker du at få mere dybde og nærvær i dine relationer? Vil du udvikle dine faglige kompetencer i arbejdet med andre mennesker?  Du kan også vælge at lade grundforløbet være det første år i en psykoterapeutuddannelse.

Indhold
I forløbet vil vi behandle følgende temaer:

  • Det ubevidste og drømmene
  • Meditation, Mindfulness og nærvær i relationer
  • Bevidst og ubevidst kommunikation
  • Tegneterapi
  • Kroppen i psykoterapi

Kurset er på 80 timer. Det består i en kombination af teori, egen terapi og supervision i gruppe.

Metoden er udviklet gennem Ole og Lene Vedfelts mangeårige erfaring med grupper og egenterapi, meditation og selvudvikling. Vi mener, at mennesker er komplekse væsener med individuelle behov og udviklingsmuligheder, som kan fremelskes i en fælles opdagelsesproces.

Kurset er oplevelsesorienteret. Det tager udgangspunkt i dit eget personlige materiale og giver samtidig konkrete redskaber til at arbejde med dig selv og dit forhold til omverden på forskellige niveauer. Det er en mesterlære som menneske.

Teorierne og metoderne er velbeskrevet og videnskabeligt begrundet i Ole Vedfelts bøger og artikler og nu også af psykoterapeuter, der er uddannede fra Vedfelt Instituttet. Vi integrerer de vigtigste aspekter af psykodynamiske metoder, Jungs analytiske psykologi, ressourceorienteret kropspsykoterapi, gestaltterapi og psykodrama og inddrager mindfulness og selvudviklings meditationer, bl.a. inspireret af Bob Moores og A. H. Almaas’ metoder. Dette er integreret i en system- og informationsteoretisk ramme under betegnelsen kybernetisk psykologi- og psykoterapi.

 

Videre muligheder
Hvis du får lyst til at fortsætte, er forløbet adgangsgivende til Vedfelt Instituttets fortsætterkurser og til Instituttets kvalitetssikrede psykoterapeutuddannelse

 

Tid  
4 forlængede weekends i 2023 fredage kl. 17.00-21.30, lørdage ca. 9.30-18.00 og søndage kl. 9.30-17.30

Datoer i 2023:

Modul 1: 3.-5. februar

Modul 2: 28.-30. april

Modul 3: 18.-20. august

Modul 4: 3.-5. november

 

Sted
Vedfelt Instituttet Gribskovvænget 29, Gadevang, 3400 Hillerød. Kurset er externat. Der er mulighed for overnatning i Hillerød og omegn

Der er to pauser af 15 minutters varighed henholdsvis formiddag og eftermiddag med the/kaffe, brød og frugt. Frokostpausen varer 1¼ time. Medbring selv frokostpakke.

 

Pris, betaling og tilmelding
Det samlede kursusgebyr er kr. 16.000, –

Depositum kr. 4.000, –  Senest 1.11.2022 (Senere er muligt hvis der er plads)
1. rate   kr. 6.000, –  Senest 15.1. 2023
2. rate   kr. 6.000, –  Senest 1.5. 2023

Tilmeld dig ved at udfylde denne formular: Ansøgningsskema til grundforløbet 

Kursusgebyret betales med depositum, og to følgende rater til Danske Bank på reg. 4448 konto 0004880358

Betalingen er bindende for hele kurset.

OBS. man er forpligtet til at indbetale hele kursusafgiften på kr. 16.000, – uanset om man eventuelt bliver forhindret i at deltage.

Vi vil bede dig være opmærksom på, ved indbetaling, at skrive dit eget navn og kursuskoden 23-P01, da vi ellers kan have vanskeligt ved at identificere din indbetaling. Gem venligst din indbetalingskvittering samt kursusbevis, som dokumentation for dine regnskaber. Hvis kurset er overtegnet, bliver deltagelse afgjort ud fra indbetalingsdato for depositum.