Struktur og indhold

Undervisning i metoder og praksis

Kybernetisk psykoterapi har med sit mangesidige og syntetiserende teori- og metodegrundlag et bredspektret anvendelsesområde: Vi arbejder med optimering af uudnyttede ressourcer og kompetencer, med individuation, kreativitet, kærlighed, mandlighed-kvindelighed, relationer, forandring ved aldersbestemte livsvendinger, samt oplevelse af mening og andre eksistentielle temaer.

Vi behandler blandt andet arbejdsrelaterede udfordringer, parforholdsproblemer, sorg og kriser, selvværdsproblemer, stress og traumer, smerte og psykosomatik samt lette til middelsvære, depressioner. Undervisningen har fokus på kendskab til psykiatriske diagnoser og på at kunne forholde sig til psykiske grænsetilfælde.

Bag de umiddelbare gener, som fører mennesker i terapi, ligger efter vor mening ofte en drift imod en mere langsigtet og dybtgående personlighedsudvikling, som gør livet rigere og mere meningsfuldt. En alsidig menneskeforståelse og flerdimensionel metode øger efter vores opfattelse muligheden for, at terapeuten anvender netop den terapi, som passer bedst til den enkelte klients behov.

 

 

Indhold i teoriundervisningen

I undervisningen i teori indgår blandt meget andet fx:

  • Kybernetisk psykoterapis historie og udvikling
  • Psykoterapibegrebets historie og udvikling
  • Kybernetisk psykoterapi og psykologi og dens placering i forhold til andre skoler
  • Kybernetisk netværksteori som overordnet paradigme for personlighedsteori og psykoterapeutisk forståelse
  • Psykoterapeutisk videnskabsteori og forskning i psykoterapieffektivitet
  • Metodik og empiri fra psykoterapiforskningen, herunder om evidensbaserede psykoterapimetoder
  • Metodelære med særligt henblik på integreret psykoterapi, herunder hovedskoler inden for den dynamiske psykologi
  • Bevidst og ubevidst kommunikation
  • Den terapeutiske relation
  • Personlighedens dynamik og udvikling
  • Personlighedsforstyrrelser, traumatologi og stresshåndtering
  • Psykopatologi: diagnose, prognose, behandling
  • Kendskab til psykiatriske diagnoser, prognose, behandling
  • Drømmefortolkning og terapeutisk drømmebearbejdelse
  • Dynamisk tegneterapi
  • Kroppen i psykoterapi
  • Psykosomatik
  • Psykodrama
  • Bevidsthedstilstandenes psykologi, herunder mindfulness, psykodynamiske og indsigtsmeditationer.
  • Gruppeprocessers dynamik
  • Psykologi og spiritualitet
  • Evaluering af klienter og rapportering
  • Psykoterapeutisk etik

 

Uddannelses timetal

Timetal på uddannelsen er 906.

Antal timer til egenterapi/selvrefleksion. Den studerende har 210timer til egenterapi/selvrefleksion i gruppe, individuelt eller en kombination heraf under uddannelsen. Timetallet fremgår af årligt kursusbevis for procesgrupper samt af diplom ved afsluttet uddannelse.

Antal timer til supervision:255timer.

Færdighedstræning i at udøve terapi foregår under vejledning af undervisere med relevant uddannelse og praksiserfaring. Færdighedstræningen foregår efter manualer. Der er lærerdemonstration/forklaring af den pågældende øvelse, dens teoretiske grundlag og relevant litteratur. Øvelsen udføres af de studerende under supervision, efterreflekteres af de studerende parvis eller i mindre grupper og drøftes og evalueres i større gruppe med lærerne. Øvelserne udføres på forskellige færdighedsniveauer.

Comments are closed.

Subscribe to our mailing list

* indicates required Navn * Email *