Sindets forvandlingsevne i psykoterapi og selvudvikling. Avanceret fortsætterhold 2021

Sindets forvandlingsevne i psykoterapi og selvudvikling

1-årigt avanceret fortsætterhold i 2021 med Lene og Ole Vedfelt

Kursets temaer er: Psykisk energi og forvandlingens koder- Det indre arbejde og praksis – Symptom, traume og forvandling – forvandling i parforhold

Kurset fokuserer på metoder til aktivering og bevidstgørelse af forvandlende processer i psykoterapi og selvudvikling. Der vil blive arbejdet med drømme, kropsterapi, tegneterapi, visualisering og meditation. Undervisningen er såvel teoretisk som praktisk og tager udgangspunkt i deltagernes personlige materiale.

Kurset er oplevelsesorienteret og tager udgangspunkt i deltagernes selvudvikling og arbejde med eget personligt materiale. På kurset anvender vi drømme, meditation, kropsarbejde og kreativt udtryk. Dette kombinerer vi med psykodynamisk forståelse og mindful kommunikation.

Metoden er udviklet gennem Ole og Lene Vedfelts mangeårige erfaring med grupper og egenterapi, meditation og selvudvikling. Vi mener, at mennesker er komplekse væsener med individuelle behov og udviklingsmuligheder, som kan fremelskes i en fælles opdagelsesproces.

Teorierne og metoderne er velbeskrevet og videnskabeligt begrundet i Ole Vedfelts bøger og artikler og nu også af psykoterapeuter, der er uddannede fra Vedfelt Instituttet. Vi integrerer de vigtigste aspekter af psykodynamiske metoder, Jungs analytiske psykologi, ressourceorienteret kropspsykoterapi, gestaltterapi og psykodrama og inddrager mindfulness og selvudviklings meditationer, bl.a. inspireret af Bob Moores og A. H. Almaas’ metoder. Dette er integreret i en system- og informationsteoretisk ramme under betegnelsen kybernetisk psykologi- og psykoterapi.

Det samlede forløb er på 80 timer og består i en kombination af teori, egenterapi og superviserede øvelser.

Tid: 4 forlængede weekends i 2021 fredage kl. 17.00-21.30, lørdage 9.30- ca.18.00 og søndage kl. 9.30-17.30

Datoer i 2021:

16.-18. april

18.-20. juni

3.-5. september

19.-21. november

Der er to pauser af 15 minutters varighed henholdsvis formiddag og eftermiddag med the/kaffe. Frokostpausen varer 1¼ time.

Sted: Gribskovvænget 29, Gadevang, 3400 Hillerød

Pris og betaling: Det samlede kursusgebyr er kr. 16.000, –

Kursusgebyret betales med depositum og to følgende rater til Danske Bank på

reg. 4448, konto 0004880358 v. Lene og Ole Vedfelt. Betaling mærkes med kursus nr. 21-22P09.

 

Depositum kr. 4.000, – 8. februar 2021
1. rate   kr. 6.000, – 19. april 2021
2. rate   kr. 6.000, – 16. november 2021

 

Tilmelding og betaling er bindende for hele kurset. Det skal bemærkes, at man er forpligtet til at indbetale hele kursusafgiften på kr. 16.000, – uanset om man eventuelt bliver forhindret i at deltage.

Hvis kurset er overtegnet, bliver deltagelse afgjort ud fra indbetalingsdato for depositum.