Dit liv og dine drømme. 10 hele torsdage med Lene vedfelt

På kurset arbejder vi med drøm, krop og meditation. Kurset henvender sig til personer, der ønsker at arbejde med sig selv og integrere dette arbejde i en livspraksis. I kursusforløbet arbejder vi med, hvordan dine drømme og meditationer skaber en kontakt til dine essentielle livsmål,og hvordan du bevarer kontakten til dig selv, og din retning i en moderne mangfoldig hverdag.

Metoden er udviklet gennem Lene og Ole Vedfelts mangeårige erfaring med grupper og egenterapi, meditation og selvudvikling. Vi mener, at mennesker er komplekse væsener med individuelle behov og udviklingsmuligheder, som kan fremelskes i en fælles opdagelsesproces.

Kurset er oplevelsesorienteret. Det tager udgangspunkt i dit eget personlige materiale og giver samtidig konkrete redskaber til at arbejde med dig selv og dit forhold til omverden på forskellige niveauer. Det er en mesterlære som menneske.

Teorierne bag metoderne er velbeskrevet og videnskabeligt begrundet i Ole Vedfelts bøger og artikler og nu også af psykoterapeuter, der er uddannede fra Vedfelt Instituttet. De integrerer de vigtigste aspekter af psykodynamiske metoder, Jungs analytiske psykologi, ressourceorienteret kropspsykoterapi, gestaltterapi og psykodrama og inddrager mindfulness og selvudviklings meditationer, bl.a. inspireret af Bob Moores og A. H. Almaas’ metoder. Dette er integreret i en system- og informationsteoretisk ramme under betegnelsen kybernetisk psykologi- og psykoterapi.

Kurset, som er på 80 timer, består i en kombination af teori, egen terapi og supervision i gruppe.

Kurset starter i 2019, og forløber over et år, hvor vi mødes en torsdag om måneden.

Der er fælles oprydning.

10 torsdage samleti 2019 kl. 09.00-16.00.

Begrænset deltagerantal. Kurset er bindende.

Tid: 2019: 28/2 + 14/3 + 4/4 + 2/5 + 27/6 + 19/9 + 24/10 + 21/11 + 12/12.

2020: 23/1 

Pris for hele kurset: Kr. 9.950,-

Depositum:   Kr. 1.550,00 betales ved tilmelding senest d. 2.12.2018
1. rate: kr. 4.200,00 senest d. 11.02.2019
2. rate: kr. 4.200,00 senest d. 2.09.2019
Indbetales via bankoverførsel til Danske Bank, angiv venligst dit navnog kursuskode 19.TO.
Reg. nr. 3543 Konto 0000963925
Sted:  Gribskovvænget 29, Gadevang, 3400 Hillerød

Subscribe to our mailing list

* indicates required Navn * Email *