1-årigt grundkursus 2025, Hold 2 med Torben Hansen og Henriette Løvdal

DETTE GRUNDKURSUS KAN STÅ ALENE SOM FAGLIG OG PERSONLIG UDVIKLING, OG UDGØR OGSÅ FØRSTE ÅR AF VORES 4-ÅRIGE UDDANNELSE.

Har du lyst til, at komme videre i din personlige udvikling og lære dine egne skjulte udviklingsmuligheder at kende? Ønsker du at få mere dybde og nærvær i dine relationer? Vil du udvikle dine faglige kompetencer i arbejdet med andre mennesker?  Du kan også vælge at lade grundkurset være det første år i en psykoterapeutuddannelse.

Indhold

  • Det ubevidste og drømmene
  • Meditation, Mindfulness og nærvær i relationer
  • Bevidst og ubevidst kommunikation
  • Tegneterapi
  • Kroppen i psykoterapi

Kurset er på 80 timer. Det består i en kombination af teori, egen terapi og supervision i gruppe.

Metoden er udviklet gennem mangeårig erfaring med grupper og egenterapi, meditation og selvudvikling. Vi mener, at mennesker er komplekse væsener med individuelle behov og udviklingsmuligheder, som kan fremelskes i en fælles opdagelsesproces.

Kurset er oplevelsesorienteret. Det tager udgangspunkt i dit eget personlige materiale og giver samtidig konkrete redskaber til at arbejde med dig selv og dit forhold til omverden på forskellige niveauer. Det er en mesterlære som menneske.

Teorierne og metoderne er velbeskrevet og videnskabeligt begrundet i Ole Vedfelts bøger og artikler og nu også af psykoterapeuter, der er uddannede fra Vedfelt Instituttet. Vi integrerer de vigtigste aspekter af psykodynamiske metoder, Jungs analytiske psykologi, ressourceorienteret kropspsykoterapi, gestaltterapi og psykodrama og inddrager mindfulness og selvudviklings meditationer, bl.a. inspireret af Bob Moores og A. H. Almaas’ metoder. Dette er integreret i en system- og informationsteoretisk ramme under betegnelsen kybernetisk psykologi- og psykoterapi.

Videre muligheder
Hvis du får lyst til at fortsætte, er forløbet adgangsgivende til Vedfelt Instituttets fortsætterkurser og til Instituttets kvalitetssikrede psykoterapeutuddannelse

Praktiske information
Kurset er externat.

Der er to pauser af 15 minutters varighed henholdsvis formiddag og eftermiddag med the/kaffe, brød og frugt. Frokostpausen varer 1¼ time. Medbring selv frokostpakke.

Som en del af en fælles gruppepraksis slutter kursusdagene med klargøring af rummene til næste dag. Det tager max 10 min. Alle skriver sig på en tjans den første aften.

Information

Dato:

28. februar – 2. marts
20.-22. juni
22.-24. august
21.-23. november

Tidspunkt:

Fredage kl. 17.30-21.30
Lørdage kl. 9.30-18.30
Søndage kl. 9.30-17.45

Underviser:
Torben Hansen & Henriette Løvdal
Lokation:
Adelgade 58, 6., 1825 København K.
Pris og betaling:

Det samlede kursusgebyr er kr. 18.000, –

Depositum kr. 4.000, –  Faktura fremsendes ved optagelse
1. rate   kr. 7.000, –  Senest 15.2. 2025
2. rate   kr. 7.000, –  Senest 1.6. 2025

Du er forpligtet til at indbetale hele kursusafgiften på kr. 18.000, uanset om du eventuelt bliver forhindret i at deltage. 

Ansøgning/tilmelding:

Ansøgningsskema til grundkurset 2025, Hold 2 (Klik her)
Ansøgningsfristen er 1. februar.

Modtag vores nyhedsbrev